I samarbejde med Dansk Kommunikationsforening har jeg i 2011 gennemført tre større undersøgelser af status og erfaringer indenfor kommunikationsfaget.
Status på evalueringer og målinger i branchen
Undersøgelsen viste, at stadig flere kommunikationsafdelinger forsøger at måle på kommunikationen. Totalt måler tre ud af fire af de adspurgte i større eller mindre omfang for at dokumentere deres arbejde.
Undersøgelsen viste samtidig, at der primært måles på omfang og tilfredshed, mens de færreste måler på effekt og kvalitet. Deltagerne gav samtidig udtryk for, at de mangler viden, om hvordan de vælger relevante mål, der viser kommunikationens værdi i forhold til forretningsmålene. Artiklen blev bragt i Kommunikatøren Nr. 3.2011 Link til selve undersøgelsen
Sociale medier udfordrer ledelsessystemerne
Hovedparten af landets organisationer holder fast i den klassiske ledelsesform og kultur, selv om de sociale medier udfordrer den klassiske silo-organisering i virksomhederne. Det viste undersøgelsen blandt Dansk Kommunikationsforenings medlemmer.
Interesseorganisationerne (71 %) er de flittigste til at bruge de sociale medier, og her har man også en strategi med definere mål for, hvad man vil opnå med indsatsen. I bund ligger det ofefntlige, hvor kun 43 % er til stede i det sociale univers og kun halvdelen af disse har en strategi for, hvorfor, de vil være der. Artiklen blev bragt i Kommunikatøren Nr. 4.2011 Link til selve undersøgelsen.
Ledelse af kommunikationsarbejdet
I landets større organisationer med over 500 ansatte har kommunikationscheferne typisk plads omkring direktionsbordet. Det viste undersøgelsen blandt Dansk Kommunikationsforenings chefpanel.
Undersøgelsen viste, at der ofte opstår en konflikt om ledelsesretten mellem linjeorganisationen og stabsfunktionen, hvor kommunikationsafdelingen typisk er placeret. Artiklen blev bragt i Kommunikatøren Nr. 5.2011