Kvalitetssikring
karin sloth kommunikation aps (ksk) arbejder indenfor principperne i Total Quality Management (tqm) med fokus på kundens behov.
TQM er udmøntet i en række principper i forbindelse med henholdsvis tilbud, løsning af opgaven og evaluering af opgaven.
Tilbud
Tilbud på løsninger af opgaver gives på baggrund af en dialog om kundens mål og behov samt evt. hvilken prisramme opgaven skal løses indenfor. I tilbuddet indgår en beskrivelse af mål, behov beskrivelse af den valgte/foreslåede løsning. I tilbuddet indgår desuden en beskrivelse af kvalitetssikring af den enkelte opgave.
karin sloth kommunikation afgiver kun tilbud på opgaver, hvor firmaet kan stille højt kvalificeret arbejdskraft til løsning af opgaven.
Løsning af opgaven
Der afholdes statusmøder i forbindelse med alle større opgaver eller hvis kunden ønsker. Frekvensen/tidspunkter aftales med kunden. Karin sloth kommunikation udarbejder beslutningsreferat fra alle statusmøder. Referat sendes til såvel kunden som evt. underleverandører.
Karin sloth kommunikation tager initiativ i forhold til kunden, hvis det viser sig, at grundlaget for en aftalt opgave ændrer sig og der evt. er behov for at ændre i den aftalte løsning.
I løsningen af opgaver sikrer karin sloth kommunikation, at den viden, der opsamles i projektet, stilles til rådighed for kunden.
Kunden har mulighed for at få adgang til alle dokumenter og korrespondance omkring opgaven. Karin sloth kommunikation har alle dokumenter og korrespondance omkring løsning af kundens opgave liggende i arkiv i mindst 12 mdr. efter opgaven er afsluttet.
Evaluering
Alle opgaver evalueres enten kvalitativt eller kvantitativt med udgangspunkt i de mål der er sat for den enkelte opgave. Evalueringsmodellen aftales i forbindelse med aftalen om løsning af opgaven. Eventuelle ændringer af evalueringstemaer og –model aftales inden gennemførelse af den aftalte evaluering. Evalueringen sker i en åben proces med kunden.