Interessentanalyse
En kommunikationsstrategi eller -plan, der ikke hviler på en god interessentanalyse kan sammenlignes med at gå på jagt med bind for øjnene og propper i ørene. Uanset hvor godt et våben man har i hænderne, så er det mere held end forstand, hvis man når sit mål og rammer byttet.
Forudsætningen for at der kan udarbejdes en troværdig kommunikationsstrategi eller -plan er, at der er udarbejdet en interessentanalyse.
Interessentanalysen skal afdække alle relevante aspekter af relationsforholdet mellem afsender og modtager. Det kræver, at I blandt andet skal have beskrevet:
• projektets betydning for de enkelte interessenter
• deres indflydelse på projektets succes
• i hvilket omfang, de bliver berørt af projektet
• interessenternes umiddelbare holdning til projektet
• hvilke mediepræferencer interessenterne har
I tilknytning til interessentanalysen skal der udarbejdes en SWOT analyse og eventuelt også en kultur- og omverdensanalyse.
Som konsulent tilbyder jeg:
I mit arbejde med interessentanalyser tager jeg udgangspunkt i jeres viden om interessenterne og alt efter projektets omfang kombinerer jeg det med kvalitative eller kvantitative undersøgelser.
Til brug for formidlingsarbejdet udvikler vi sammen profiler på de centrale modelbrugere, så alle har et fælles billede af hvem I skal kommunikere med. I tilknytning til strategien sætter vi mål for, hvad I vil opnå i forhold til de enkelte modelbrugere og hermed til de enkelte interessentgrupper.
Modelbrugerne har den fordel, at det som værktøj er let at arbejde med også for de kommunikationsansvarlige, der ikke har en kommunikationsfaglig baggrund.