Analyserne af interessenter og evt. konkurrenter er afgørende for et godt resultat af den konkrete indsats.
I behøver ikke nødvendigvis udarbejde omfattende analyser i forbindelse med hver eneste indsats. Måske har I viden om interessenterne internt i organisationen, som bare skal synliggøres og struktureres. Måske behøver I bare gennemføre en sniftest. Måske er det relevant med en større gennemgribende analyser af organisationens interessenter.
Uanset hvilken situation I står i, kan det være rart med en hjælpende hånd til at vælge omfang og metode Typisk står valget mellem en enkelt model eller kombination af flere:
- fokusgruppe
- struktureret interview
- udarbejde personaer og brugerscenarier
- spørgeskema undersøgelse
- observationer
Når I skal vælge model, er det vigtigt at I har et klart billede af, hvad det er for type af viden, som I har behov for at få ind via jeres analyse. Jeg kan anbefale, at I udarbejder et undersøgelsesdesign, før I gennemfører jeres analyse. Det vil sikre, at I får indsamlet den viden, som I har behov for i forhold til planlægning af kommunikationsindsatsen.