I dag findes der 295 digitale selvbetjeningsløsninger i de kommunale systemer, men den nyeste opgørelse viser at langt de fleste overhovedet ikke bliver brugt af borgerne.
Det er Kim Normann Andersen fra Aalborg Universitet, der står bag opgørelsen, der er offentliggjort i rapporten ”Den kommunale ødegård.”
Hans rapport viser at fire ud af fem selvbetjeningsløsninger i gennemsnit er brugt mindre end en gang i hver af landets kommuner.
Dertil kommer at langt over halvdelen af de borgere, der finder selvbetjeningsløsningen på nettet opgiver, at gennemføre selvbetjeningen.
I lyset af, at kommunerne har et klart mål om, at 80% af alle ansøgninger og anmelder skal modtages digitalt om blot tre år, så burde alle røde lamper lyse hos de ansvarlige.
Hvis ikke kommuner og regioner investerer helt anderledes i at arbejde med brugervenlighed og få markedsført de mange løsninger, så er 80% målet himmelråbende urealistisk.
Forudsætningen for at lykkes er, at man løbende arbejder med test og evalueringer, så web og digitale blanketter fungerer i forhold til brugerne. Af rapporten fremgår det også, at det mere er undtagelsen end reglen at det offentlige tester brugervenlighed.