Demokratiet bliver undermineret, når vores valgte politikere i det skjulte og for skattekroner køber sig til øget indflydelse gennem lobbyister
Sagen omkring Waterfront og DSB stiller os overfor nogle principielle overvejelser. Lobbyisme og dermed arbejdet med public affairs er en forholdsvis simpel opgave, når der skal arbejdes med at påvirke politiske beslutningstagere, men kun når der er tale om en privat aktør. Men som samfund er det dybt problematisk, at valgte politikere køber sig til skjult indflydelse på de politiske beslutninger for skatteydernes regning.
Sagen omkring DSB og Waterfront har bragt flere sager frem, hvor offentlige eller halvt offentlige virksomheder er købere af lobbyisme. Lobbyister er i udgangspunktet er en vigtig del af private virksomheders mulighed for at påvirke den politiske magt.
Den klassiske forståelse af public affairs og lobbyisme er at få sat eller flyttet grænser for, hvad der skal besluttes i fællesskabet – altså af politikere, og hvad den enkelte virksomhed selv kan beslutte.
De færreste vil mene, at det er et problem, hvis Arriva brugte penge for at få informationer om de trafikpolitiske ordførere eller ministeren. Tilsvarende ville de fleste have forståelse for at Mols-linjen satte ind med en modoffensiv i forhold til et projekt med en bro over Kattegat, og i den forbindelse købte lobbyister til at påvirke Folketinget. Men det er et problem, når politikere i regionen Syddanmark bruger skattekroner på at købe lobbyarbejde for at underminere et initiativ i Region Midtjylland.
Det er det, fordi politikere er valgt som repræsentanter for grupper af borgere, der har fælles interesser, og dermed kan man sige, at politikere er valgt til at være lobbyister i fuld offentlighed. Derfor giver det ikke umiddelbart nogen mening at have ikke-folkevalgte hemmelige lobbyister til at repræsentere interesser for en gruppe af borgere – og slet ikke for skattekroner. Det er en underminering af vores forståelse af demokratiets spilleregler.
Inden for de politisk ledede institutioner er der aftaler om direkte forbindelse og repræsentationer, der gør at de valgte politikerne mødes og forhandler indenfor klart aftalte rammer, hvor offentligheden har indsigt i beslutningerne og argumenterne bag dem.
Et demokrati kan ikke fungerer, hvis embedsfolk herunder lobbyister forhandler med politikere eller omvendt.
Hvis det skal være legalt at bruge skattekroner på at finansiere lobbyister, så må vi stiller krav til at det foregår i fuld offentlighed, og at der er grænser for, hvor meget de enkelte politiske enheder må bruge på den post. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan det kunne blive en eskalerende cirkus, hvor den enkelte enhed bruger stadig flere penge på denne post.
Af strategisk rådgiver og underviser Karin Sloth
