Metro – DSB – Waterfront alt i alt en interessant uge for kommunikationsfolk. Først sender Metro selskabet helt frivilligt deres ”lorte-liste” over potentielt dårlige sager, og hvordan de bør håndteres, til Politiken. Her kan journalisterne da ikke brokke sig over, at kommunikationsfolkene ikke hjælper med research. Blot må man sige der mangler en ting på listen: ”risiko for at vi på grund af manglende kvalitetssikring offentliggør interne strategiske papirer.”
Den sag er dog blot i smilebåndskategorien sammenlignet med det DSB og Waterfront har rodet sig ud i: At DSB direkte eller indirekte har betalt Waterfront for at holde en DSB kritisk journalist beskæftiget med andet freelance arbejde.
En ting er det rent juridiske, men ud fra et kommunikationsfagligt synspunkt er det også hovedrystende tåbeligt og uprofessionelt. Den orkan de to virksomheder nu befinder sig i er langt mere skadelig, end hvis de så at sige – havde ladet naturen gået sin gang og stillet ærligt op i forhold til det, som journalist Lars Abild og andre medier kunne stille kritiske spørgsmål til. Det kunne en dygtig rådgiver have hjulpet dem med at håndtere.
Med hensyn til den krise som de to virksomheder nu er havnet i, er det tydeligt, at de har valgt hver deres strategi i forhold til, hvordan de vil håndtere den. DSB’s nye direktør lægger klar afstand og lover oprydning. DSB orienterer selv om den forestående advokatundersøgelse på deres website – Waterfront benægter og har ingen information om sagen på sit site.
Intent tyder på, at man internt i Waterfront arbejder med de fagligheder, som man sælger sig selv på – issue management og krisehåndtering. Med den dokumentation, der er lagt frem fra DR, så virker direktør Lars Poulsens benægtelser som et direkte selvmål.
Må jeg anbefale Waterfront at konsultere et virkeligt godt kommunikationsbureau for krisehjælp.
