Evaluering
Mål & målinger
Det giver ingen mening at tale om strategisk kommunikation, med mindre kommunikationen har et mål – at man vil opnå noget gennem sin kommunikation.
Den strategiske kommunikationsproces indeholder som minimum otte delelementer:
at skabe et beslutningsgrundlag for kommunikationsarbejdet på baggrund af status/måling
at præcisere afsenders mål
en analyse af interessenter og målgruppe
formulering af budskab, der er relevant for såvel afsender som modtager
valg af formidlingsform og formidlingskanal
valg af tidspunkt og tidsforløb for kommunikationsprojekt
udarbejde af kommunikationsprodukt/-er
opfølgning i form af evaluering/måling af i hvilket omfang kommunikationsprojektet er lykkedes som planlagt
Læs om procesmål og resultatmål
Læs om undersøgelsesdesign
Når man disponerer sine ressourcer er det afgørende at der sættes tid af til afklaring af afsenders mål, analyser, evaluering samt opfølgning i forhold til, hvad næste skridt i kommunikationsprojektet er. At udarbejde selve produktet vil oftest kun udgøre 50 procent af tidsforbruget.
Hvis målet er nået, skal man træffe en beslutning om, hvordan man vil fastholde relation eller vidensniveau. Hvis målet ikke er nået, skal man træffe en beslutning om, det er muligt at nå målet gennem en ny indsats evt. med andre kommunikationsværktøjer.
Som konsulent tilbyder jeg:
• hjælp til at opstille operative målbare mål
• faglig støtte så I selv kan gennemføre målinger
• at gennemføre kvalitative og kvantitative målinger for jer
• at udarbejde videnregnskaber for kommunikationsindsatsen
Mit arbejde med videnregnskaber følger principperne for videnregnskaber, der er udarbejdet i Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. Læs om viden regnskaber

