Koncept
Det strategiske magasin
Det strategiske magasin er et stærkt kommunikationsredskab, men hvis det skal give mening at investere i det, så skal det opfylde såvel organisationens som medarbejderens behov.
Afsender skal have et strategisk mål med investeringen og indholdet skal vinkles så det opleves relevant og troværdigt af modtageren – ellers har det ingen effekt.
Det trykte magasin har en stor gennemslagskraft i forhold til læserne. Magasinet har en række fordele i forhold til nettet. Det er opsøgende, har et fysisk udtryk og lægger op til refleksion hos læseren. Magasinet er derfor effektfuldt, når man vil:
• Formidle fælles værdier
• Gøre opmærksom på medarbejdere og medarbejdergrupper, der gør en særlig indsats
• Understøtte den mundtlige formidling i organisationen
• Sikre ensartede udmeldinger
• Give fælles inspiration til blandt andet udvikling
• Formidle viden fra personalegrupper, kunder, aktionærer, samarbejdspartnere osv.
• Undersøge om der er hold i herskende teser i/og til organisationen
• Synliggøre i hvilket omfang organisationen lever op til egne værdier og mål
Konceptudvikling
Gennem årene har jeg hjulpet en række organisationer med at konceptudvikle trykte magasiner, bl.a.:
- Magasin K, Dansk Journalistforbunds kommunikationsmagasin
- Magasinet Arbejdsmiljø for Videncenter for Arbejdsmiljø
- Teknik og miljø for KTC, Kommunalteknisk Chefforening
- Incitament, der er Økonomistyrelsens kundemagasin
Planlægningsskema
Når jeg sammen med jer har udviklet koncept for jeres magasin, så vil I efterfølgende have et planlægningsskema, med klare mål både i forhold til målgrupper og indholdsemner. Se illustration af planlægningsskema.
Strategiske artikler
For at få den største udvikling, er det nødvendigt at arbejde med de enkelte artikler. Her kan jeg hjælpe jer med at arbejde bevidst strategisk med vinkling af indhold i de enkelte artikler.





